En bedrift har sjældent ét stort elforbrug. Den har femten små, der rammer på samme tid. Det er derfor landbrug ofte har en bedre business case end en fabrik af samme størrelse.
På de fleste bedrifter ligger den største enkeltbesparelse et sted, ejeren ikke havde gættet på.
1. Malkeanlægget
Vakuumpumpe, mælkepumpe og køling starter i puljer og med korte mellemrum. På en robotbedrift sker det døgnet rundt, på en konventionel to gange om dagen, men altid koncentreret.
Det giver præcis den slags spidser, som effekttariffen straffer. Et batteri med høj effekt og forholdsvis lille kapacitet dækker dem uden problemer, og fordi de er så korte, koster det næsten ingen energi at gøre det.
Bonussen er, at det samme anlæg kan holde malkningen i gang under et netudfald. Har I prøvet at stå med en robot, der har stået stille i fire timer, ved I hvad det er værd.
2. Ventilationen i staldene
Ventilation er det tætteste, en bedrift kommer på et konstant forbrug. Det er ikke der, de store spidser ligger.
Til gengæld er det den post, der absolut ikke må falde ud. På en varm sommerdag kan en stald blive kritisk varm på under en halv time uden ventilation. Derfor er det ofte ventilationen, vi lægger først på listen over grupper, batteriet skal holde i ø-drift.
3. Mælkekøling og køleanlæg
Her ligger den mest oversete gevinst. Køl er termisk træghed sat i system, og termisk træghed er gratis lagring.
Kombinerer man batteri og styring, kan man køre køleanlægget lidt hårdere, når strømmen er billig, og lade det hvile, når prisen topper. Tanken bliver ikke varmere af det, mælken tager ingen skade, og forskellen mærkes på regningen. På de bedrifter, hvor vi har regnet på det, står køl typisk for en fjerdedel til en tredjedel af den samlede gevinst.
4. Vanding og markkunstning
Vandingsanlæg trækker meget, men kun i perioder. Det gør dem til en vanskelig post: de kan udløse en effekttop i juli, som følger jer resten af året.
Her er batteriet næsten en forsikring. Det koster ikke noget at have kapaciteten stående, og den ene gang om året, hvor vandingen falder sammen med noget andet, sparer den jer for en dyr top.
5. Korntlørring
Korntlørring er kortvarig, intens og sæsonbestemt. Nogle uger i sensommeren kører den næsten konstant, resten af året står den stille.
Det er den post, hvor vi oftest ser bedrifter, der har fået at vide af netselskabet, at de skal have en større tilslutning. Et batteri kan bære spidserne i tlørringssæsonen og gøre den udvidelse overflødig. Sammenlignet med en netforstærkning, der både koster og tager halvandet år, er det en billig løsning.
Og så er der taget
De fleste bedrifter har flere tusinde kvadratmeter staldtag, der ikke laver andet end at ligge der. 300 kWp solceller på det tag producerer omtrent 280.000 kWh om året. Uden lager bruger I selv omkring 40 procent af det. Med lager kommer I typisk over 85. Det er den kombination, der trækker tilbagebetalingstiden ned mod fem år på de fleste bedrifter, vi regner på.
Hvad koster det så?
Et typisk landbrugsanlæg på 150 kWh med 80 kW effekt ligger installeret i omegnen af 1,1 til 1,5 mio. kr. afhængigt af, hvad der skal laves i tavlen, og om der skal ø-drift på.
Skal solceller med i samme omgang, kommer der naturligvis mere til, men de to dele hjælper hinanden, og den samlede business case bliver som regel bedre end hver del for sig.
Vi giver ikke priser før vi har set data. Ikke fordi vi vil være hemmelighedsfulde, men fordi et tal uden dimensionering bag er værdiløst for begge parter.
Vil I have tallene for jeres egen virksomhed?
Send os 12 måneders timedata, så regner vi på det og vender tilbage med en dimensionering, en årlig besparelse og en tilbagebetalingstid. Det koster ingenting, og I forpligter jer ikke til noget.