En bedrift har sjældent ét stort elforbrug. Den har mange små, der ind imellem rammer på samme tid. Det er derfor, potentialet i landbruget skal findes et andet sted end i en fabrik af samme størrelse.
Fem elposter, der sjældent topper samtidig, men som gør det ind imellem.
1. Malkeanlægget
Vakuumpumpe, mælkepumpe og køling starter i puljer og med korte mellemrum. På en robotbedrift sker det døgnet rundt, på en konventionel to gange om dagen, men altid koncentreret.
Det giver korte, kraftige effekttoppe. Et batteri med høj effekt og forholdsvis lille kapacitet dækker dem, og fordi toppene er korte, bruges der kun lidt energi på det.
Det samme anlæg kan holde malkningen i gang under et netudfald, hvis de rigtige grupper er lagt på ø-drift.
2. Ventilationen i staldene
Ventilation er det tætteste, en bedrift kommer på et konstant forbrug. Det er ikke der, de store spidser ligger.
Til gengæld er det den post, der ikke må falde ud. En stald kan blive kritisk varm på kort tid uden ventilation. Derfor står ventilationen ofte først på listen over grupper, batteriet skal holde i ø-drift.
3. Mælkekøling og køleanlæg
Køl er termisk træghed sat i system, og termisk træghed kan bruges som lager.
Med batteri og styring kan køleanlægget køre lidt hårdere, mens strømmen er billig, og hvile, når prisen topper. Tanken bliver ikke varmere af det. Hvor stor en del af den samlede gevinst køl står for, afhænger af bedriftens egen forbrugsprofil og kan læses ud af timedata.
4. Vanding
Vandingsanlæg trækker meget, men kun i perioder. Det gør dem svære at planlægge efter: en enkelt spids i juli kan sætte niveauet for målingen resten af året.
Her fungerer batteriet som en forsikring. Kapaciteten står der i forvejen, og den ene gang om året, hvor vandingen falder sammen med noget andet, bærer den spidsen.
5. Korntørring
Korntørring er kortvarig, intens og sæsonbestemt. Nogle uger i sensommeren kører den næsten konstant, resten af året står den stille.
Det er en af de poster, der kan udløse krav om en større tilslutning. Et batteri kan bære spidserne i tørringssæsonen. Om det er billigere end en netforstærkning, afhænger af netselskabets pris og sagsbehandlingstid, og det bør regnes igennem, før der træffes beslutning.
Staldtaget
De fleste bedrifter har store tagflader, der ikke bruges til andet. Solceller på taget producerer mest midt på dagen, hvor bedriftens eget forbrug ofte er lavest. Et lager flytter den produktion hen, hvor den bruges. Hvor stor forskellen bliver, afhænger af tagets orientering, anlæggets størrelse og bedriftens forbrugskurve.
Hvad prisen består af
Prisen kommer, når vi har set jeres data. Til gengæld kan vi sige nu, hvad den består af: batteriets kapacitet i kWh, den effekt i kW anlægget skal kunne levere, tavle- og kabelarbejde, fundament eller opstillingsplads, netselskabsanmeldelse og idriftsættelse, og om anlægget skal kunne køre i ø-drift.
De poster vægter forskelligt fra bedrift til bedrift. Et anlæg med høj effekt og lille kapacitet er noget andet end det omvendte, selv om kWh-tallet ligner.
Sådan finder I jeres eget udgangspunkt
Hent 12 måneders timeforbrug fra eloverblik.dk, find den højeste værdi i forbrugskolonnen, og sammenlign den med gennemsnittet i driftstimerne. Forskellen mellem de to tal siger mere om potentialet end nogen tommelfingerregel.
Vil I have tallene for jeres egen virksomhed?
Send os 12 måneders timedata, så regner vi på det og vender tilbage med en dimensionering, en årlig besparelse og en tilbagebetalingstid. Det koster ingenting, og I forpligter jer ikke til noget.