Prisen på en kilowatttime svinger hen over døgnet. Load shifting handler om at købe i den ene ende og bruge i den anden. Regnestykket er enkelt, mens styringen afgør, hvor meget der kommer ud af det.
Omkring klokken 17 falder solproduktionen, og prisen begynder at stige.
Energi Data Service, Elspotprices, DK1, august og september 2025. Spotpris uden tariffer og afgifter.
Hvor stor er forskellen egentlig?
I august og september 2025 lå medianen af døgnets prisspænd på 93 øre pr. kWh i DK1 og 94 øre i DK2. På en fjerdedel af dagene var spændet under 79 øre, og på en fjerdedel over 120 øre. Kilde: Energi Data Service (Energinet), datasættet Elspotprices, perioden 1. august til 30. september 2025. Hentet 10. august 2026.
Tallene dækker to sommermåneder. Spændet varierer hen over året, og det er derfor jeres egne data og ikke et gennemsnit, der afgør, hvad løsningen er værd hos jer.
Døgnets billigste og dyreste time
I samme periode var spotprisen i gennemsnit lavest klokken 13 og højest klokken 19 i begge prisområder. I DK1 var gennemsnittet 13,9 øre pr. kWh klokken 13 og 112,6 øre klokken 19. Midt på dagen er der mest sol i systemet. Om aftenen falder produktionen, mens forbruget stadig er der.
Det er den forskel, et energilager arbejder i.
Regnestykket I selv kan lave
Tag batteriets brugbare kapacitet i kWh. Gang med den gennemsnitlige prisforskel I kan opnå mellem opladning og afladning. Træk det tab fra, leverandøren angiver for en fuld op- og afladning. Gang med det antal dage, anlægget realistisk når en fuld cyklus.
Resultatet er den årlige værdi af load shifting alene. Regn det på jeres egne timedata og jeres egen tarif frem for på et gennemsnit. Et tal uden dimensionering bag er værdiløst, og derfor kommer det først, når vi har set jeres data.
Kapaciteten kan ikke bruges to gange
Batteriet kan ikke lave load shifting og peak shaving på fuld kraft samtidig. Styringen skal holde kapacitet i reserve til at kappe toppe. Et anlæg, der køres helt i bund hver nat, står tomt næste morgen, når kompressorerne starter.
Hvem får mest ud af det?
Løsningen passer bedst til virksomheder, hvor forbruget ikke i forvejen ligger om natten. Har I allerede flyttet alt, hvad der kan flyttes, til de billige timer, er der mindre tilbage at hente.
Køl og frost er velegnet. Et fryserum kan køre en anelse længere ned i temperatur, mens strømmen er billig, og lade termostaten hvile, når prisen topper. Bygningen fungerer som et termisk lager, der allerede står der.
Det samme gælder processer, der skal køre et bestemt antal timer i døgnet, men ikke på bestemte klokkeslæt. Trykluft, vandbehandling og opvarmning af procesvand er typiske eksempler.
Hvad med negative priser?
I august og september 2025 var spotprisen negativ i 5,0 procent af timerne i DK1 og 2,5 procent i DK2. Samme kilde som ovenfor. De negative timer ligger næsten altid midt på dagen, hvor sol og vind fylder mest i systemet.
For en virksomhed med solceller og uden lager er det en omkostning: produktionen sælges med tab og købes dyrere tilbage senere på døgnet. Med et lager kan de samme timer bruges til at lade op.
Levetid og cyklusser
Hvor mange cyklusser et anlæg holder til, følger de celler, der vælges til projektet, og står i producentens specifikation.
To forhold betyder mere end selve cyklustallet: hvor dybt anlægget aflades i det daglige, og hvor godt det temperaturstyres. Delvise cyklusser slider mindre end fulde.
Vil I have tallene for jeres egen virksomhed?
Send os 12 måneders timedata, så regner vi på det og vender tilbage med en dimensionering, en årlig besparelse og en tilbagebetalingstid. Det koster ingenting, og I forpligter jer ikke til noget.