Der er dage, hvor en kilowatttime koster fire gange så meget klokken 18 som klokken 03. Load shifting handler om at købe i den ene ende og bruge i den anden. Regnestykket er enkelt. Det er styringen, der er svær.
Omkring klokken 17 falder solproduktionen, og prisen begynder at stige.
Hvor stor er forskellen egentlig?
Over et normalt dansk år ligger forskellen mellem døgnets billigste og dyreste time typisk på 60 til 120 øre pr. kWh. Nogle dage er den næsten væk. Andre dage, særligt i vindstille vintre, kan den løbe op i flere kroner.
Gennemsnittet er det, der tæller. Og gennemsnittet er godt nok til, at et batteri kan tjene penge på at flytte strøm rundt i døgnet, hver eneste dag, året rundt.
Regnestykket, I selv kan lave
Tag jeres batteris brugbare kapacitet. Gang med den gennemsnitlige prisforskel. Træk tabet fra, som ligger omkring 10 til 12 procent for en fuld op- og afladning. Gang med antallet af dage, anlægget realistisk kan nå en fuld cyklus.
Et eksempel med runde tal: 400 kWh brugbar kapacitet, 70 øre i gennemsnitlig forskel, 11 procent tab, 320 dage om året. Det giver omkring 80.000 kr. Ikke voldsomt i sig selv, men det er penge, der kommer oveni effektbesparelsen på det samme anlæg.
Og her er den vigtige detalje: batteriet kan ikke lave load shifting og peak shaving på fuld kraft samtidig. Styringen skal hele tiden holde noget kapacitet i reserve til at kappe toppe. Et anlæg, der kører alle 400 kWh ned til nul hver nat, står tomt næste morgen, når kompressorerne starter.
Derfor er styringen vigtigere end kapaciteten
Vores erfaring er, at det samme fysiske anlæg kan levere alt mellem 50 og 100 procent af sit potentiale afhængigt af, hvordan det er sat op. Forskellen ligger i, om styringen kender jeres produktionsplan, jeres tarifintervaller og jeres reelle behov for reserve.
Hvem får mest ud af det?
Løsningen passer bedst til virksomheder, hvor forbruget ikke ligger midt om natten i forvejen. Har I allerede flyttet alt, hvad der kan flyttes, til de billige timer, er der mindre tilbage at hente.
Til gengæld er køl og frost nærmest skabt til det. Et frysehus kan køre en anelse længere ned i temperatur, når strømmen er billig, og så lade termostaten hvile, når prisen topper. Der er selve bygningen et batteri i sig selv, og det koster ingenting at bruge.
Gartnerier med vækstlys er en anden god kandidat. Lyset skal tændes et bestemt antal timer i døgnet, men ikke nødvendigvis på bestemte klokkeslæt. Flytter man en tredjedel af den belysning til natten, flytter man en betydelig sum.
Hvad med negative priser?
De er kommet for at blive. På solrige forårsdage med meget vind kan spotprisen gå under nul midt på dagen, fordi der er mere strøm i systemet, end nogen kan bruge.
For en virksomhed med solceller og uden lager er det et problem: I sælger produktionen med tab, og køber senere den samme strøm dyrt tilbage. Med et batteri bliver det i stedet en fordel. I lader op, mens det er gratis eller billigere end gratis, og bruger det om aftenen.
Hvor mange cyklusser holder det til?
Et LFP-batteri af ordentlig kvalitet er specificeret til 6.000 til 8.000 fulde cyklusser ved 80 procent restkapacitet. Kører I en fuld cyklus om dagen, holder det i 16 til 20 år på papiret.
I praksis kører man sjældent fulde cyklusser. De fleste anlæg bruger mellem 40 og 70 procent af kapaciteten i døgnet, og delvise cyklusser slider markant mindre. Temperaturstyring betyder også mere for levetiden end antallet af cyklusser.
Vil I have tallene for jeres egen virksomhed?
Send os 12 måneders timedata, så regner vi på det og vender tilbage med en dimensionering, en årlig besparelse og en tilbagebetalingstid. Det koster ingenting, og I forpligter jer ikke til noget.