Solcelleanlæg på erhverv leverer mest midt på dagen. Forbruget topper morgen og aften. Den forskydning er hele forklaringen på, hvorfor så mange anlæg klarer sig dårligere end regnet.
Anlægget producerer fint. Spørgsmålet er, hvem der bruger strømmen.
Problemet er ikke produktionen. Det er timingen
Et veldimensioneret erhvervsanlæg producerer, som det skal. Kurven topper mellem klokken 11 og 15, og på en god junidag ligger den højt i mange timer.
Men se på jeres eget forbrug i de samme timer. På de fleste virksomheder er der frokostpause, halv bemanding eller simpelthen bare mindre gang i maskinerne end først på morgenen. Resultatet er, at overskuddet ryger på nettet, netop når alle andre solcelleanlæg i Danmark også sender ind, og prisen derfor er lavest.
Om aftenen sker det omvendte. Produktionen er væk, forbruget er der stadig, og I køber tilbage til aftenpris.
Hvad et batteri gør ved tallet
De erhvervsanlæg, vi ser uden lager, ligger typisk på 35 til 45 procent egetforbrug. Enkelte kommer op omkring 55, hvis de har en drift, der virkelig passer til solkurven.
Med et rigtigt dimensioneret batteri kommer de fleste over 85 procent. Nogle når 90 og lidt til.
Hvad er forskellen værd? Tag et anlæg på 600 kWp, der producerer 560.000 kWh om året. Går egetforbruget fra 41 til 88 procent, flytter I omkring 263.000 kWh fra solgt billigt til brugt i stedet for købt. Med en forskel på 90 øre pr. kWh mellem salgs- og købspris er det tæt på 240.000 kr. om året.
Vigtigt forbehold
Tallet ovenfor forudsætter, at batteriet er stort nok til at optage middagsoverskuddet, og at styringen prioriterer rigtigt. Er batteriet for lille, fyldes det klokken 11 og står fuldt resten af dagen. Er det for stort, betaler I for kapacitet, der aldrig bliver brugt. Derfor skal dimensioneringen laves på jeres produktionskurve og ikke efter en tommelfingerregel om kWh pr. kWp.
Negative priser ændrer regnestykket
Antallet af timer med negativ spotpris er steget markant de senere år, og de ligger næsten altid midt på dagen i forår og sommer. Præcis når jeres anlæg producerer mest.
Uden lager betaler I i de timer for at komme af med jeres egen strøm. Med lager gør I det modsatte: I lader op og får betaling for at aftage. Det er ikke et stort beløb i sig selv, men det er en tendens, der peger den forkerte vej for anlæg uden lagring.
Kan man sætte batteri på et eksisterende anlæg?
Ja, og det er faktisk en af de mest almindelige opgaver, vi får.
De fleste eksisterende anlæg kan retrofittes uden at røre invertere eller paneler. Batteriet kobles på AC-siden og styres efter målingen i hovedtavlen. Det betyder også, at I ikke mister garantier på det oprindelige anlæg.
Det, der skal tjekkes, er tavlekapacitet, plads til en containerløsning eller et skab, og om jeres eksisterende overvågning kan tale sammen med den nye styring. Vi kommer forbi og ser på det, inden vi giver et tilbud.
Hvad med dokumentationen?
Flere og flere af vores kunder får spørgsmålet fra deres egne kunder eller fra banken: hvor meget CO2 har I sparet, og hvordan ved I det?
Med solceller alene bliver svaret et estimat. Med lager og styring bliver det en måling. Systemet ved præcis, hvor mange kWh der er produceret, hvor mange der er brugt internt, og hvor mange der er købt fra nettet i hvilke timer. Den rapport kan I sende videre uden at skulle regne på noget selv.
Hvornår giver det ikke mening?
Har I et lille anlæg og et forbrug, der i forvejen ligger midt på dagen, er egetforbruget måske allerede oppe omkring 70 procent. Så er der ikke nok tilbage at flytte til, at et batteri kan bære sig selv på den konto alene.
Og har I ingen effekttarif at tale om, forsvinder den anden indtægtskilde også. Så bliver batteriet en ren solcelleoptimering, og der skal regnestykket være ret godt, før det holder.
Vil I have tallene for jeres egen virksomhed?
Send os 12 måneders timedata, så regner vi på det og vender tilbage med en dimensionering, en årlig besparelse og en tilbagebetalingstid. Det koster ingenting, og I forpligter jer ikke til noget.