Peak shaving forklaret: sådan sænker et erhvervsbatteri jeres effekttarif

To tal på regningen, ikke ét

Elregningen består groft sagt af to dele. Den ene handler om mængde: hvor mange kilowatttimer I har brugt. Den anden handler om hastighed: hvor hårdt I trak på nettet, da I trak allerhårdest.

Det er den anden del, netselskaberne kalder effektbetaling. De måler jeres forbrug kvarter for kvarter hele året, finder det højeste kvarter, og lader det tal sætte prisen. Bruger I 400 kW i tre måneder og rammer 610 kW én enkelt tirsdag morgen i januar, er det de 610, der tæller.

Det er en logisk model set fra netselskabets side. De skal dimensionere kabler og transformere efter det værste tidspunkt, ikke efter gennemsnittet. Men for jer betyder det, at et enkelt uheldigt sammenfald kan koste hele året.

Hvor toppene kommer fra

Når vi går forbrugsdata igennem hos en ny kunde, er det næsten altid de samme syndere, der dukker op:

• Kompressorer og køleanlæg, der starter samtidig efter en pause
• Vakuumpumper og malkeanlæg, der kører i faste intervaller
• Presser, sprøjtestøbemaskiner og svejseudstyr med kraftige startstrømme
• Korntlørring, foderanlæg eller vandingsanlæg, der overlapper med noget andet
• Nye ladere til truck eller varebiler, som ingen tænkte over ved installationen

Det sjove er, at toppen sjældent skyldes én maskine. Den skyldes, at tre ting tilfældigvis starter inden for det samme kvarter. Og det sker typisk et par gange om året.

Hvad batteriet gør ved det

Et energilager sidder parallelt med jeres tavle og holder øje med, hvor meget I trækker lige nu. Nærmer forbruget sig den grænse, vi har sat, leverer batteriet forskellen. Måleren ser derfor aldrig den rigtige top.

Det interessante er, hvor lidt energi der faktisk skal til. En top varer typisk mellem tyve sekunder og ti minutter. Skal I kappe 250 kW i otte minutter, bruger I omkring 33 kWh. Det er en brøkdel af, hvad et anlæg på 400 kWh kan levere.

Derfor er effekten i kW vigtigere end kapaciteten i kWh, når man dimensionerer til peak shaving. Vi ser jævnligt anlæg, der er købt store i kWh og små i kW, fordi kWh lyder mere imponerende i et tilbud. Det er den forkerte vej rundt.

Sådan finder I jeres egen top

I behøver ikke vores hjælp til første skridt. Log ind på eloverblik.dk med MitID Erhverv, vælg målepunktet og hent 12 måneders timeforbrug som CSV. Åbn filen i Excel og find den højeste værdi i forbrugskolonnen.

Sammenlign så det tal med jeres gennemsnitlige forbrug i arbejdstiden. Er toppen mere end 40 procent højere end gennemsnittet, er der næsten altid noget at hente. Ligger den tæt på gennemsnittet, har I en jævn drift, og så skal gevinsten findes et andet sted.

Når peak shaving ikke kan betale sig

Vi siger det gerne højt, fordi det sparer alle for tid: der er virksomheder, hvor det ikke giver mening.

Har I en flad forbrugskurve uden markante spidser, er der ikke meget at kappe. Er jeres tilslutning så lille, at I allerede kører tæt på grænsen hele døgnet, skal der en anden løsning til. Og har I en tarifaftale uden nævneværdig effektbetaling, forsvinder en stor del af business casen.

I de tilfælde kan et batteri stadig give mening af hensyn til forsyningssikkerhed eller solceller. Men så skal regnestykket bygges på noget andet end effekttariffen, og det skal siges ærligt fra starten.